Ebook: Fra forbedringshus til parkeringshus: Magt og modmagt i Vridsløselille Statsfængsel

Det forekommer mig at synet på forbrydelse og straf er under forvandling ivores del af verden idisse år. At der er ved at etablere sig et nyt grundsyn, nye strategier og nye praksisser på området.

Straffesystemet udvikler sig ikke efter hvad der nytter. Målet for dets kvalitet er ikke lavere recidivprocenter. Ej heller er udviklingen udtryk for en stadig stigende grad af humanitet. Udviklingen i straffesystemet reflekterer og indvirker på bredere sociale processer.

1960'erne og 70'erne var præget af ideer om resocialisering og en vis behandlingsoptimisme i straffepolitikken. Disse år bød på forestillinger og forslag om ,alternativer til fængself ihumanismens navn. Noget, som iden udstrækning det overhovedet blev tilnoget, imidlertid ikke reelt var alternativer til fængslet men, som især Stanley Cohen (1997) har fremstillet det, irealiteten blev tilen udvidelse af det ,,fængselsagtige" ud isamfundet. Et træk som også Foucault i afslutningen af sin bog ,Overvågning og straf" (1994a) gør opmærksom på. Første halvdel af 80'erne, var præget af skuffede forventninger, nihilisme og stilstand. Fra midten af 80'erne og fremefter begyndte synet på forbrydelse og straf atter at udvikle sig. Hvordan man skal beskrive de nye tendenser er der uenighed om. De er blevet beskrevet som nyklassisistiske, fordi de indeholder træk fra 1700-tallets tankegods. Andre betegner ændringerne som radikalt moderne, mens andre igen mener forandringerne sprænger modernitetens ramme og betegner dem som postmoderne. Der er således bred enighed om at noget nyt er under udvikling, men uenighed om karakteren af og årsagerne til dette skifte. Den norske sociolog Nils Christie (1995) har fremstillet 90'ernes fængsel som ,,bevidst påførelse af pine" og, ikke mindst ved at se på USA, påvist hvordan kriminalitetskontrol i stigende grad antager privatkapitalistisk og industriel karakter. Herunder den fængselsform, hvor den dømte ielektroniske fodlænker afsoner ieget hjem. En afsoningsform, som måske også er på vej tl Danmark (via Sverige). Et eksempel på hvordan det fængselsagtige er sluppet uden for muren, snarere end et ,,humanistisk alternativ", der vil mindske antallet af fanger ifængslerne.

Ideen med denne bog er via et casestudie af Vridsløselille Statsfængsel at dekonstruere fængslets praksisser—skille dem ad i konkrete lokale strategier og teknikker—for at undersøge hvad der egentlig foregår og for at forstå og forklare de tilsyneladende modsigelser. Derefter søger jeg at rekonstruere feltet, fremanalysere en begrebsramme for ændringerne i fængselspolitikken. Målet for en sådan begrebsliggørelse er at afdække træk ved det nuværende straffesystem, som ikke er synlige hvis man blot betragter de enkelte konkrete ændringer isoleret. Ved en sådan deog rekonstruktion af fængslet mener jeg det er muligt at skabe ny indsigt iforandringerne istrategier og praksisser vedrørende straffepolitikken.

Bogen skildrer livet ifængslet fra januar 1992 til september 95. Dens interview med fangerne er lavet i løbet af sommeren 1995. Perioden dækker således konflikten omkring en specialafdeling for Hells Angels, men det var før konflikten mellem Hells Angels og Banditos brød ud. Det er imidlertid ikke mit indtryk at dette afgørende har forandret livet ifængslet ide seneste år.

Mange har bidraget til bogens tilblivelse. Først og fremmest de medfanger, som har ladet sig interviewe og de fanger som jeg har diskuteret fængselslivet med. Det gælder ikke mindst Niels Jørgensen med hvem jeg desuden gennemførte interviewene. Jeg skylder min kone Lisa Lauesen tak for hjælp med at udskrive de mange sider interview. Grundlaget for bogen er en specialeafhandling indgivet til Institut for Statskundskab. Jeg fik mange nyttige kommentarer fra min vejleder Bolette M. Christensen, og fra medstuderende, som tog sig tid til at læse mine udkast. Endelig en tak til forlagsredaktør Benny Lihme og Ole Gammeltoft for råd iforbindelse med omformningen af specialet til en bog.